Glutenfri Valnøddeboller
Ca. 16-18 stk.
Denne opskrift fungerer bare hver gang, og så er det super dejligt at den kan bages med det samme, og laver du en stor portion, så kan de nemt fryses.
De er populære både i mit yogastudio, når jeg afholder workshops men også herhjemme.
Fyldt med fordøjelsesfremmende kostfibre og antiinflamatoriske fedtstoffer fra kerner og frø.
 
3 dl. Valnødder, hak valnødderne og kom dem i en røremaskine eller en skål.
1 dl Chiafrø
1 dl Solsikkefrø             
1 dl Glutenfri havregryn 
3 dl  Glutenfri fuldkornsrismel
1 tsk Salt
1 tsk. Bagepulver
1/2 dl smagsneutral olie fx. Solsikkeolie
5 dl Lunkent vand
 
Tilsæt alle indgredienser og rør godt sammen, indtil  det har samme konsistensen  som frikadellefars.
Fordel nu dej på bageplader og bag dem i 180 gr. 45 min.
Hold gerne øje med bollerne. De skal være flotte gyldne, 
Velbekomme 

Rødbede Kvass

Fermenteret drik

De lækreste rødbeder, ingefær og appelsiner klargjort til fermentering.
Denne naturlige fermentering, som danner mælkesyrebakterier der styrker fordøjelsen og optimerer tarmens flora, har antiinflammatorisk potentiale og forebygger og lindre mange tilstande.

500 gr rå øko-rødbeder
4 øko-appelsiner
5 cm eller mere revet øko-ingefær
15 gr himmalayasalt
2,5 dl kogt vand (for at opløse salten)
Yderligere 2,5 l koldt vand i en beholder sammen med frugt og grønt.

Sørg for at glasset ikke er fyldt helt op og stil blandingen et skyggefuldt sted


Giv luft til blandingen et par gange om dagen og se hvordan fermenteringsprocessen lige så stille går igang.


Den skal stå i 3 uger.

Hummus

75 gr kikærter
2 fed hvidløg
1 spsk spidskommen
2-3 spsk tahin
salt
1 citron
lidt vand til at justere konsistensen
 
Opblød kikærterne i rigeligt vand i 12 timer.
Kog dem i en time og lad dem køle lidt af.
Gem evt lidt af kogevandet til at justere den endelige konsistens.

Kom alle ingredienser i en blænder eller foodprocessor.
Spæd lidt til med vandet så hummussen ikke bliver for tør.

Tahin indeholder rigtig mange sunde fedtsyrer og calcium som fremskynder alle helbredende processer, samt beskytter dit hjerte, din hud og virker udrensende på leveren.

Ca 25 stk.

2 dl glutenfri fuldkornsmel (gerne majs)
1/2 dl solsikkekerner
1/2 dl græskarkerner
1/2 dl hampefrø (hele, eller afskallede)
1/2 dl hørfrø
1/2 dl olivenolie
2 1/2 dl kogt vand (varmt)
1 spsk gurkemeje
1-2 tsk salt​​​
Ovnen tændes på 150 gr varm luft
Bland mel, kerner og frø i en skål. Rør olien og det varme vand sammen og tilsæt. Rør det hele sammen og lad stå og hvile i 20 minutter.
Fordel dejen på bagepapir - læg et stykke bagepapir over og rule dejen ud imellem de to stykker papir. Jo tyndere des mere sprøde. Fjern det øverste lag bagepapir og bag i ca 45 minutter (vejledende tid, hold øje) brødet skal dufte, tage farve og være sprøde.
Du kan nu brække knækbrødet i stykker - eller du kan have skåret dejen ud i stykker (brug en pizzarulle til at skære med) inden du bager brødet.
Lad det køle af og opbevar dem i en tætsluttende beholder med låg.

Knækbrødene kan krydres med x spidskommen, cayennepeber, fennikelfrø, kanel, rosmarin og oregano - alt efter lyst.
Disse knækbrød er fulde af fibre, mineraler, gode fedtstoffer og vitaminer.

Hampefrøskallerne er en fantastisk proteinkilde, et plantebaseret produkt. Skallerne indeholder 31% protein og 49% fedt og 4 % kulhydrat. Lavt indhold af kolesterol og medvirker til at sænke kolesterolniveauet. 
Hvis du vil øge dit indtag af hampefrø kan det også bruges som drys på morgenmadsprodukter.

Gurkemeje Knækbrød

Vindruesalsa

300 gr. blandede blå og grønne druer, uden kerner
2 tsk. hakket frisk chili
1 spsk. friskpresset lime
1 tsk. koldpresset olivenolie
2 spsk. hakket frisk purløg
Fint havsalt
3 spsk. hakket frisk koriander

Skær druerne i kvarte eller ottendedele, og læg dem i en skål. Hak chilien i små stykker og kom alle ingridienserne sammen med druerne, og vend det godt sammen. Salsaen skal stå koldt og tildækket, og holder sig op til 2 dage.

 

Udrensning er temmelig trendy i dag, fordi man nærmest lover at vi kan rette op på alle de usunde ting, vi har udsat vores kroppe for. 

Det er langt bedre og nemmere at spise sundt på daglig basis.
Denne salsa er et perfekt eksempel på, hvordan vi kan nyde lækker udrensende mad regelmæssigt uden at ty til dramatiske midler: Søde druer går sammen med koriander og chili i en forfriskende og detoxende dressing. En lækker topping til sprødt fladbrød, grillede grøntsager samt tacos og bagte chips. Prøv også at vende dem i kogte kornprodukter. Den er også rigtig god sammen med en avocado ...Mums... 

 

Ingefær Te

Ingefær  I din hverdag
Ingefær har I årtusinder været populært middel mod fordøjelsesbesvær, diarre, kvalme, gigt og mange andre lidelser.
Roden indeholder en række vitaminer og antioxidanter der har vist en godt effekt mod tarmkræft, diabetes, hjerte/karproblemer og fertilitet og Alzheimers samt styrkelse af immunforsvaret.

Brug ingefær I din hjemmelavede te
2 ½ cm  friskrevet ingefær ned I en kop varmt kogt vand sammen med saft og skal af  en ½ økologisk citron og en lille smule honning.

Brændte Mandler

100 gr. mandler
100 gr. Sukker 
1 knivspids vaniliesukker
1 tsk. kanel
4 spsk vand

 
Bland alle ingredienserne i en pande og lad det varme op i middelvarme.
Rør hele tiden under opvarmning.
Sukkeret smelter og bliver sammen med vand og krydderier til en tynd sirup. Hold øje med det og rør i det hele tiden så det ikke brænder på. 
Siruppen tykner mere og mere og på kort tid fordamper vandet og sukkeret krystalliserer igen. Det bliver helt tørt og samler sig omkring mandlerne. 
Nu skal du være lidt hurtig og skrue ned på lav varme, for sukkeret må endelig ikke smelte til karamel, for så får du bare en tynd lag hård karamel rundt om man duerne. Det skal blot karamellisere en lille smule på enkelte af mandlerne. Rør godt og når de er klar, så hæld straks mandlerne over på bagepapir og lad dem køle af. 

 

Kokoskugler

De er fyldte med de gode fedtsyrer til hjernen og holder blodsukkeret stabilt.
Et godt og sundt alternativt til et mellemmåltid eller når du bliver lækkersulten.
5  dadler
4  abrikoser
1  håndfuld mandler
2-3 spsk kokosfedt, eller til det binder.
Evt. Lidt vand også for at det binder bedre sammen
3 spsk. Kværnede hørfrø så det blivet lige så fint som mel
1 spsk. Krydderi af eget valg fx. Ingefær, kanel, cacao pulver

Kom det hele i en foodprocesser sammen med de kværnede hørfrø og rul dem til små kugler.

Lidt kokosmel eller lakridspulver at rulle dem i inden servering

.

Dip

Af grillet rød peberfrugt og valnød som smager himmelsk på et stykke ristet brød eller som dip til grøntsagsstave. 

3 store røde peberfrugter
1 tsk. jomfrukokosolie
140 gr. valnødder
2 stort hvidløgsfed
3 spsk. koldpresset olivenolie
revet skal af en citron
friskpresset saft at 1/2 citron
1 tsk. spidskommen
1/2 tsk. røget paprika
1 nip cayennepeber
lidt salt
evt. frisk persille


Gnid peberfrugterne i kokosolien og bag dem i ovn ved 200 grader  i ca. 35 min. til de får blister og sorte mærker. Tag dem ud og lad dem afkøle under film i ca. 15 min. dette gør det nemmere for dig at fjerne skindet. 

Valnødderne stilles ind i varm ovn 175 grader i 10 min. Tag dem ud af ovne og stil dem til afkøling.

Pil skindet af peberfrugterne og kom alle ingredienserne  i en foodprocessor og blend det hele sammen til det har den ønskede konsistens.